På siden her kan du få et overblik over de resultater, der er skabt i FED-projektet til dato. Siden opdateres løbende.
Two-pagere med resultater fra vores living labs:
Et af de vigtigste resultater, der allerede nu er skabt i Flexible Energy Denmark-projektet, er den udvikling, Center Denmark har gennemgået til nu at være national hub for energidata på tværs af sektorer.
FED har bidraget til arbejdet i Center Denmark via levering af datasø, ekspertise og finansiering til videreudvikling og udbygning af datasøen.
Center Denmark vil blive videreført som virksomhed efter FED-projektets afslutning i marts 2023, og mange af de resultater, der er frembragt i FED, vil blive forankret i Center Denmark, så de er tilgængelige for fx fremtidige energi-digitaliseringsprojekter, DSO'er og andre relevante aktører i energisektoren.
FED-projektet har etableret 6 living labs, hvor de værktøjer og metoder, der udvikles i projektet, testes i virkelige kontekster. De 6 living labs repræsenterer centrale aspekter af fremtidens energisystem:
Aalborg Forsyning (Aalborg) - Fokus: Forbrugsbaseret regulering af lokale fjernvarmesløjfer og varmepumper i boligområder.
KONSTANT (Aarhus) - Fokus: Dataopsamling af forbrug og netkvalitet for virksomheder, herunder Aarhus Havn.
Novasol (Blåvand) - Fokus: Opvarmning af sommerhuspools via grøn overskudsenergi (”virtuel lagring”).
TREFOR (Trekantområdet) - Fokus: Balancering af belastningen af elnettet via opsamling af data fra husstande og elnetudstyr.
Fredericia Fjernvarme - Fokus: Undersøge muligheder for fleksibilitet i fjernvarmenettet via dataintelligent temperaturoptimering.
Høje-Taastrup Kommune - Fokus: Monitorering og styring af indeklimaet på to skoler under hensyntagen til brugernes komfort, bl.a. på baggrund af brugerfeedback.
FED-projektet har etableret en datasø, som gør det muligt at indsamle, opbevare, dele og analysere data fra de 6 living labs og andre eksterne kilder. Her kan partnerne og andre relevante interessenter tilgå dataene som grundlag for fx analyser eller i anvendelsen af de styringsværktøjer, der udvikles i FED-projektet.
Udviklingen af datasøen har ud over tekniske aspekter - dels ift. selve datasøen og dels ift. etablering af dataopsamling og -overførsel til datasøen fra de 6 living labs - også omfattet fx GDPR-hensyn, så alle indsamlede data anonymiseres.
Interesserede kan få adgang til datasøen via Center Denmarks Data Platform.
En række modeller og værktøjer er blevet udviklet, herunder: