Eventen starter:
Aarhus, 5. maj 2022
Vi inviterer på en guidet tur! I fremtidens elbusser vil vi køre rundt og besøge spændende destinationer i og omkring Aarhus, hvor der arbejdes med at realisere fremtidens grønne og ekstremt komplekse energisystem.
Grønne energikilder skal kobles og forbindes på nye måder, fjernvarme og varmepumper skal styres digitalt, elbiler skal oplades intelligent, forbrugerne skal bruge energi på nye måder, vi skal opkobles i energifællesskaber – og vigtigst af alt, så skal hele energisystemet være fossilfrit om ganske kort tid. De mange komponenter i energisystemet skal respondere på hinanden og spille sammen som instrumenter i et symfoniorkester. Og dirigenten, der skal få det hele til at spille sammen, er digitalisering.
Formålet med dagen er at udforske hvilke rolle digitale teknologier får i fremtidens energisystem. Er du tech-virksomhed, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at designe digitale løsninger til fremtidens fossilfri energisystem, så skal du købe en (gratis) billet til denne rejse. Med dig hjem fra rejsen vil du, udover indsigt i fremtidens komplekse energisystem, få en liste og en beskrivelse af de vigtigste udfordringer, som tech-industrien bør tage fat på, hvis de vil bidrage med at realisere en grøn fremtid med fossilfri energi.
Program:
Vi starter på DOKK1 08:30: Onboarding og proviantering
09.00: Velkommen om bord: Dine guider, Lea Schick og Trine Plambech fra Alexandra Instituttet vil byde alle velkommen om bord og give en introduktion til dagens rejse og til det rette mindset vi skal tage med os på rejsen mod fremtidens integrerede energisystem.
09:10: Vejen til fremtidens CO2 neutrale samfund og digitaliserede energisystem Aarhus har en plan og et roadmap til, hvordan Aarhus skal transformeres til et CO2 neutralt samfund. Her vil Jacob Vittrup, Styregruppeformand for strategisk energiplanlægning og adm. direktør i NRGI vise vejen til fremtidens CO2 neutrale samfund. Martin Heine Kristensen, Projektleder i Kredsløb giver os en introduktion til, nogle af de teknologier og data der er nødvendige at udvikle og indhente, for at vi kan nå i mål med den grønne omstilling af samfundet.
9.45: Datadeling er vejen frem: For at nå i mål med et integreret energisystem, hvor alle de forskellige dele af systemet spiller sammen i en skøn harmoni, er der brug for et værktøj til at dele data. Søren Skov Bording, CEO for Center Denmark vil fortælle om deres datadelingsplatform, og hvordan denne vil skabe grundlag for alle de spændende digitale services, der skal udvikles til fremtidens intelligente energisystem.
10.10: Busserne kører: Next stop Maskinrummet, Aarhus Ø
10.30: Varmepumper, havvand og fjernvarme: Her vil vi opleve de store varmepumper, der kan omdanne energi fra havvand og opvarme og køle vores huse i fremtiden. Lasse Sørensen og Martin Heine Kristensen fra Kredsløb vil sammen med Johnson Controls (Søren Korsgaard, Lars Pasgaard, og Per Skov) fortælle os om, hvilken rolle varmepumperne kommer til at spille i fremtidens energisystem og hvordan digitalisering bliver et nødvendigt værktøj til at få varmepumperne til at spille godt sammen med resten af systemet.
11.15: Busserne kører: En boligforening i Brabrand
11.40: Frokost + Fjernvarme er en vigtig spiller i sektorkobling: Her kommer vi med ned i maskinrummet i en kælder i Brabrand, hvor vi vil se en teknologiløsning i brug. NeoGrid Technologies vil vise os, hvordan deres digitale løsning er med til at spare energi i fjernvarmen i boligselskaber.
Vi vil desuden spise frokost i det grønne
12.20: Bussen kører: Til Energy FlexLab på Teknologisk institut
12:40: Fremtidens fjernvarme: Henrik Lund Stærmose, CEO NeoGrid Technologies vil præsentere deres arbejde med at udvikle de nyeste teknologier, som får fjernvarmen til at spille smukt sammen med resten af energisystemet.
13.00: Elbilernes rolle i energisystemet: AURA leverer el og internet til århusianerne – og nu leverer de også komplette ladeløsninger til elbiler. Her vil Peter Weldingh, Sustainability Manager på AURA introducere os til, hvordan elbilerne i fremtiden vil være en vigtig komponent til balancering af energisystemet. Dette kræver masser af IT og vi vil høre om, hvilke digitale løsninger der allerede findes på markedet og hvilke nye løsninger vi får brug for.
13.20: Test fremtiden i Energy FlexLab: På Teknologisk Institut kan du få lov at teste dine smarte løsninger til fremtidens energisystem. Simon Skov tager os med rundt på en tur i det store Energy FlexLab, hvor man kan teste samspillet af fremtidens energiløsninger gennem en digital platform.
14.20: Kaffe og sødt på Amfitrappen
14:30: Mød en frontløber: FlexShape. Torben Bach Pedersen fra FlexShape vil fortælle om deres startup-virksomhed, der arbejder med at skabe intelligent teknologi til aggregering og aktivering af energiflexibilitet for energifællesskaber.
14.40: Mød en frontløber: Systemate. Morten Randrup, Head of Business Development vil give is indsigt i de spændende digitale løsninger de laver til energisektoren.
14:50: En kunstnerisk fortolkning af fremtidens energisystem
15.00: Fremtidspanel Her vil tre eksperter fra innovationsfremmesystemet sammenfatte dagens læring. Sammen med publikum vil de komme frem til en liste og en beskrivelse af de vigtigste udfordringer, som tech-industrien bør tage fat på, hvis de vil bidrage med at realisere en grøn fremtid med fossilfri energi. Deltagere i panelet:
• Helle Juhler-Verdoner, branchechef i Intelligent Energi, del af Green Power Denmark
• Birgit Pia Nøhr, COO and Head of Innovation Digital Lead
• Tore F. G. Kjeld, Innovation Manager, Center Denmark og den nye Innovationshub, Digital Energy Hub
• Jette Nøhr, Seniorchefkonsulent at DI Digital
15.40: Busserne kører retur til DOKK1
16:00: Tak for i dag